Annonce

Annonce

Michael Tersbøl i en mark med efterafgrøder

Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det, skriver Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØRD. Foto: Karen Munk Nielsen

Stærke efterafgrøder skal sås tidligt

FAGLIGT TALT: De helt kraftige og stærke efterafgrøder får man kun hvis man får dem sået tidligt.

Af: Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

Visse steder i markplanen er der vinduer til at så tidligt, f.eks. efter vinterbyg, helsæd og evt. efter en gammel græsmark, man vil nedmulde tidligt.

Flere frøfirmaer tilbyder mangeartede blandinger af efterafgrøder, som kan give kraftig dække i løbet af sensommer og efterår. Men det forudsætter, at de sås tidligt.

Og trods gode intentioner er der mange landmænd, der må se i øjnene, at de ikke når at få efterafgrøderne sået så tidlig og optimalt som ønsket og anbefalet. Frøene skal være bestilt og leveret, og man skal have sat maskiner og mandskab klar til at få det gjort. Nogle vælger at hyre andre ind til at løse opgaven, så det bliver gjort til tiden.

Såtidspunktet er den vigtigste parameter, men dernæst er der andre hensyn, bl.a. at have et godt såbed, da de mangeartede blandinger har flere arter med små frø.

Stærke efterafgrøder med mange arter er et godt bidrag til at øge jordens kulstofindhold og frugtbarhed, samt at samle kvælstof til den næste hovedafgrøde. Og er efterafgrøden tæt, vil den også give rod- og frøukrudt en skarp konkurrence.

Vil du have kraftige efterafgrøder er det nu, du skal gøre klar til at handle på det.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ